Starup skole Arkivfoto: René Holm
Starup skole Arkivfoto: René Holm
Nyheder

Tre klasser fra Starup-Øsby Skole hjemsendt til test

Efter enkelte smittetilfælde med Covid-19 er tre klasser fra Starup-Øsby Skole hjemsendt som nære kontakter til test for Covid.19.
Det drejer sig om klasserne: 4.a, 2.a og 0.a på Starup-afdelingen.
Haderslev Kommune er i tæt kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, som ikke vurderer, at der på nuværende tidspunkt er tale om et smitteudbrud.
Styrelsen følger, i samarbejde med skolens ledelse og kommunens sundhedsfaglige personale, udviklingen tæt, og vil løbende vurdere, om der skal foranstaltes yderligere.
Hvis man vil lade sig coronateste i Haderslev Kommune er det muligt at booke en pcr-test på coronaprover.dk, ligesom der er 5 kvikteststeder, hvor alle over 12 år kan møde op uden tidsbestilling.
Det nyeste kvikteststed åbner i morgen på Kløvervej i Haderslev. Se åbningstider på haderslev.dk/corona