Debat

Torbjørn Fristed om F35

Jeg har længe set frem mod idag. Dagen hvor Forsvaret med hjælp fra Norges flyvevåben ville lade sønderjyderne opleve støjen fra de nye kampfly. F-35 fløj sammen med vores nuværende F-16, for at give en sammenlignlig oplevelse af de to fly. Jeg befandt mig i Skrydstrup under demonstrationen, først ved flyvestationen og siden i byen.

Flyene kom ind og tog fra, og jeg var faktisk overrasket over at støjen ikke var værre. Derfra hvor jeg stod blev flyene overdøvet af biltrafikken. Jeg kan have placeret mig forkert, for vind og vejr har stor indflydelse på oplevelsen, ligesom flyenes færdsel har. Jeg har søgt oplysninger om hastighed og rute fra personel ansat hos Fighter Wing Skrydstrup, og derfra fortæller man at ruten er sammenlignlig med den rute der normalt flyves til og fra Skrydstrup, og hastigheden kunne de ikke vurdere fra jorden, men de fortalte at kondensstriberne fra vingerne afslørede at der blev fløjet med høj hastighed.

Jeg er tilfreds med det jeg har oplevet. Jeg var bange for om de nye fly ville drive folk fra hus og hjem, men det er ikke mit indtryk. Jeg håber at der kan findes løsninger der kompenserer de borgere der bor i belastede områder, så de kan sanere deres huse mod støj, og i værste fald må ekspropiationsreglerne træde i kraft. Heldigvis er oplevelsen af de nye fly at vi kan leve sammen med dem, for vi kan ikke leve uden!

Torbjørn Fristed
Kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti Haderslev, Sydjyske storkreds
Østerlundvej 7, Heager
6800 Varde