Ved pausen i dagens Superligakamp i Odense, lignede det en sikker udesejr til SønderjyskE, som førte 2-0 efter mål af Kees Luijckx og Christian “Greko” Jakobsen.
Den første scoring i denne sæson satte Kees Luijckx sikkert ind, da han blev spillet helt fri foran hjemmeholdets mål og med en inderside let blev målscorer. Det andet satte Christian “Greko” Jakobsen ind, da han med en yderside sparkede et indlæg i nettet.
Fra anden halvlegs start havde OB foretaget et par ændringer på holdet og det bragte holdet tilbage i kampen som sluttede uafgjort 2-2, med resultatet slettede SønderjyskE dog de to nuller fra premierekampen, der blev både scoret og sat point ind på kontoen.
Kampen i tal:
OB-SønderjyskE 2-2 (0-2)
0-1 Kees Luijckx 24 min
0-2 Christian Jakobsen 43 min
1-2 Mathias Jørgensen 58 min
2-2 Anders K. Jacobsen 78 min
Advarsler, SønderjyskE:
Eggert Jonsson og Niki Zimling