Team Haderslev-Vojens U16 håndboldpiger, der til daglig spiller i 2. division, deltog lørdag i de jyske mesterskaber på Hellebjerg Idrætsefterskole.
Dagen bød på tre tætte kampe, hvor først Randers blev slået med 20-18, derefter var det værterne Hellebjerg Idrætsefterskole som blev slået med 18-14. Fælles for de to første kampe var at første halvleg var meget tætte, men THV pigerne steppede op i anden halvleg og trak fra.
Op til finalen var flere spillere ramt af skavanker som de havde fået i de indledende kampe, alligevel meldte de sig alle klar til kampen mod Skive.
Finalekampen som de øvrige en meget tæt kamp, som igen først blev afgjort helt til sidst af et par fantastiske redninger, Team Haderslev-Vojens endte med at vinde kampen 17-15.
Undervejs i kampen måtte flere af spillerne ud og hvile på sidelinjen, men alligevel var de alle med til at fejre sejren.