TV2 har netop sat gang i endnu en omgang “Danmark har talent”. Et show, hvor man skal deltage i stort set hvad som helst – bare man er god til det.

Hvis man følger med i showet på lørdag klokken 20.00, så er der lidt lokalt at heppe på. Det er når de helt fantastiske Team VICI skal vise hvad de kan. Team VICI laver det, som hedder “StreetWorkout” og “Calisthencis” – en slags kombination af gymnastik og akrobatik. Teamet har som formål, at udbrede kendskabet til netop StreetWorkout og Calisthenics.

Én af teamets deltagere, Jireh Andersen, bor i Haderslev, og en del af teamets træning foregår i Hjortebrohallen.

Det er allerede blevet til mange flotte placeringer i diverse konkurrencer i ind- og udland. Nu gælder det dysten mod Danmarks øvrige talenter. Du kan heppe på Jireh og de andre på lørdag klokken 20.00.