Der er brug for nye vinduer, hulmursisolering eller nyt tag på mange skoler i Sydjylland. 68 procent af de bygninger, som kommunerne i Sydjylland ejer og bruger til undervisning, har et dårligt energimærke. Det er særligt eleverne og lærerne i folkeskolen, som har deres daglige gang i de utætte bygninger, viser nye tal fra Dansk Byggeri.
Kulde, træk og dårligt indeklima er hverdagen på mange folkeskoler i Sydjylland. Ud af 1.025 kommunalt ejede energimærkede bygninger i Sydjylland, som bliver brugt til undervisning, har 696 et dårligt energimærke (D-G). Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.
I fx Aabenraa har 37 ud af 44 bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke, hvilket svarer til 84 procent. Også i Billund og Sønderborg har mindst 80 procent af de bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke. I Haderslev har 94 ud af 121 bygninger med undervisningslokaler et dårligt energimærke. På Fanø gælder det 75 procent og i Vejle 72 procent af de bygninger, der bruges til undervisning.
“Det er en god forklaring på, at mange elever snakker om hovedpine, dårligt indeklima og træk. Det bør prioriteres højt at få vedligeholdt særligt skoler og andre bygninger, hvor mennesker opholder sig i lang tid. Ud over at bygningerne vil være bedre at opholde sig i, så vil varme- og energiregningen også blive billigere. Kommunerne ejer mange bygninger, som er fra før 1980, hvor de første energikrav kom ind i bygningsreglementet, og derfor løber energimåleren stærkt i mange af kommunernes bygninger”, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen.
Varde er den kommune i Sydjylland, hvor færrest bygninger, der bliver brugt til undervisning, har et dårligt energimærke. Her har cirka halvdelen et energimærke D til G.
“I Varde ser det lidt bedre ud, end i de andre sydjyske kommuner, selvom der stadig ligger en stor opgave i at få energirenoveret alle skoler og undervisningslokaler. Erfaringen viser desværre, at der i flere af kommunerne ikke sker ret meget, med mindre der kommer et krav fra Christiansborg. Derfor er det nødvendigt, at også kommunerne bliver bedt om at levere på den grønne dagsorden i regeringens kommende klimahandlingsplan”, siger Camilla Damsø Pedersen.
Det er ikke kun folkeskolerne, som har dårlige energimærker. Ud af 23.000 kommunalt ejede bygninger i hele Danmark har 70 procent et energimærke D til G, og de hører dermed til kategorien af bygninger, hvor der fyres for gråspurvene, og omkostningerne til varme og el ligger i den høje ende. Kun 30 procent har et godt energimærke (A til C).

FAKTA
For Haderslev Kommune er antallet af energimærkede kommunale bygninger:
– Energimærke A-C: 77
– Energimærke D-G: 203
– Andel dårlige energimærker: 73%

Læs analysen ”Kommunernes rolle i klimakampen” her

Se hvor mange bygninger med et dårligt energimærke, der bruges til undervisning i din kommune her

Se hvor mange kommunale bygninger i din kommune, der har et dårligt energimærke her