Rilwan Hassan Foto: Svend Anker Iversen
Rilwan Hassan Foto: Svend Anker Iversen
Fodbold

SønderjyskE satte føring til i Aalborg

I dagens kamp imod AaB i Superligaens kvalifikationsspil tabte SønderjyskE 2-3, trods en tidlig føring.
Det var gæsterne der kom bedst fra start i kampen, allerede i det femte minut, opsnappede Haji Wright en tilbagelægning fra Pedro Ferreira, han lagde bolden til rette for sig selv, men afsluttede lige på Jacob Rinne i hjemmeholdets mål.
SønderjyskE fortsatte med at presse på og Anders K Jacobsen, fik muligheden da Mads Albæk spillede ham i dybden. Dog kom Jacob Rinne langt ud af sit mål og fik tacklet bolden væk.
Blot minuttet efter stod de to igen i duel overfor hinanden, Julius Eskesen prøvede med et langskud, som ifølge dommer Jonas Hansen, blev stoppet med armen af en AaB forsvarer i feltet. Derfor kunne Anders K Jacobsen efter tjek i VAR, lægge bolden på pletten og sparke den sikkert i nettet til 1-0 føring.
Efter scoringen kom hjemmeholdet mere frem på banen, men SønderjyskE havde muligheder først ved Haji Wright og efterfølgende ved Anders K Jacobsen, for at øge føringen.
I stedet kunne Kasper Kusk, bringe balance i stillingen, da han blev spillet helt fri foran mål og blot skulle trille bolden i nettet.
Stillingen ved pausen var derfor 1-1, efter en halvleg som SønderjyskE dominerede men ikke fik udnyttet.

AaB kom bedst ud efter pausen og kunne heldigt og via Pierre Kanstrup bringe sig i front 2-1 efter blot seks minutters spil, det skete efter et hjørne hvor bolden rammer forsvareren på ryggen og går ind.
Blot minutter efter kunne det være blevet 3-1 da Kasper Kusk blev spillet fri, men Lawrence Thomas, kom ud af sit mål og fik pareret afslutningen.
Kampen faldt herefter lidt i niveau og begge hold havde muligheder for yderligere scoringer.
Det var dog ikke slut med mål, med blot seks minutter tilbage blev Rufo Herraiz spillet fri foran mål, hans afslutning snittede Marc dal Hendes fod og trillede i nettet til 3-1.
Men SønderjyskE bed fra sig i tredje overtids minut, da Rilwan Hassan fra kanten af feltet lagde bolden ind helt oppe i hjørnet.
SønderjyskE kom ikke frem til mere og kampen endte med en hjemmesejr på 3-2

Kampen i tal:
AaB – SønderjyskE 3-2 (1-1)
0-1 Anders K Jacobsen (straffe, 33 min)
1-1 Kasper Kusk (40 min)
2-1 Pierre Kanstrup (selvmål, 51. min)
3-1 Rufo Herraiz (84. min)
3-2 Rilwan Hassan (93. min)