Ishockey

SønderjyskE henter center

SønderjyskE Ishockey forstærker offensiven med den 29-årige canadiske center Anthony Nigro, som kommer til SønderjyskE Ishockey efter et år i schweiziske EHC Winterthur, hvor han var assisterende kaptajn.
Dermed er der allerede nu endnu en spiller på holdkortet, selvom den kommende sæson først starter i september.
Anthony Nigro har inden opholdet hos EHC Winterthur også spillet fire sæsoner i Asiago, samme klub som i flere sæsoner også havde SønderjyskE-træner Mario Simioni på holdkortet. Inden skiftet til Europa prøvede Anthony Nigro kræfter med både AHL og ECHL.

Sportschef Kim Lykkeskov forventer meget af den nye spiller:
– Det er en spændende center, som har gode hænder og et godt blik for spillet. Han er 29 år og har oplevet en masse, så det bliver også en ledertype, vi får ind på holdet.

– Han er en rigtig holdspiller, der er vant til at spille de afgørende minutter i kampene, og han er stærk i faceoffs. Han skal nok få lavet sine mål i Metal Ligaen, og jeg er overbevist om, at det nok skal føre til noget godt, siger Kim Lykkeskov.

FAKTA
Anthony Nigro
Født: 11/01/1990
Land: Canada
Position: Center
Højde: 182 cm.
Vægt: 82 kg.
Tidligere klubber: Don Mills Flyers Minor, Wexford Raiders, Guelph Storm, Ottawa 67’s, Peoria Riwermen, Earnsville Icemen, Idaho Steelheads, Texas Stars, Gherdëina, Asiago, EHC Winterthur
Kilde: Eliteprospects.com