Lawrence Thomas måtte se sig passeret seks gange i dagens opgør Foto: Svend Anker Iversen
Lawrence Thomas måtte se sig passeret seks gange i dagens opgør Foto: Svend Anker Iversen
Fodbold

SønderjyskE blev ydmyget af Sikeborg

Silkeborg lignede ikke et oprykkerhold, da holdet gæstede SønderjyskE og Haderslev i søndagens sene superligakamp.
For gæsterne kunne med en 6-0 sejr sætte tre point på kontoen, mens SønderjyskE lignede et hold i total opløsning, bedst symboliseret ved scoringerne til 0-3 og 0-5.
Først var det Nicklas Helenius, der modtog bolden på midten af banen, foran sig havde angriberen Stefan Gartenmann og Duplexe Tchamba. Helenius stoppede op og drejede en gang rundt om sig selv uden at blive presset.
Han spillede så bolden til en holdkammerat inden han fik den retur og kunne sparke den i mål via den ene stolpe.
Ved 5-0 scoringen fik Anders Klynge bolden inde i feltet og kunne både drible og takle sig forbi forsvaret, inden han spillede bolden på tværs til Nicolai Vallys, som stod helt umarkeret foran mål.

SønderjyskE prøvede ellers i første halvleg at spille fodbold, men kom ikke frem til de store muligheder og når bolden var i feltet var kvaliteten i afleveringer og afslutningerne ikke gode nok.

I anden halvleg ville Silkeborg det mest og blev hjulpet godt på, da holdet blot et par minutter efter pausen øgede føringen til 2-0. Scoringen punkterede de håb der var i hjemmeholdet.

Kampen i tal:
SønderjyskE - Silkeborg 0-6 (0-1)
0-1 Nicolai Vallys (18. min)
0-2 Nicolai Vallys (47. min)
0-3 Nicklas Helenius (61. min)
0-4 Nicklas Helenius (67. min)
0-5 Nicolai Vallys (77. min)
0-6 Frederik Carstensen (85. min)
Tilskuere: 3661