Nyheder Politik Vojens

Socialudvalget inviterer til dialog om inddragende metoder

Haderslev Kommune

Socialudvalget holder socialrådsmøde den 6. november 2019 fra klokken 15.00-17.00 i Frøs Arena, Stadion Parken 7, Vojens, hvor borgere, politikere og fagfolk inviteres til dialog om netværksinddragende metoder.

I år er der særligt fokus på børn og unge i en udsat social position og involvering af af borger og dennes netværk, så barnet eller den unge hurtigst muligt kommer i trivsel.
”Hvis vi skal lykkeds med den store opgave det er, at få alle børn og unge til at trives så har vi brug for mere end dygtige medarbejdere, vi har brug for familiens, barnets eller den unges netværk. Kommunes medarbejdere vil altid kun være der for en periode, hvorimod netværet kan være der i længere tid og som en helt naturlig ting”, siger Bo Morthorst Rasmussen, formand for Socialudvalget.
På mødet vil der være mulighed for at høre, hvordan Haderslev Kommune arbejder med netværksinddragende metoder i praksis og der vil desuden være et oplæg fra lektor Sabina Jensen Jæger fra UC Syd. Efter oplæggene er der mulighed for dialog.
”Når vi som mennesker oplever, at blive involveret så får vi lyst til at bidrage og samarbejde
– gør vi ikke så er der altid en fare for at det modsatte sker, og derfor vil vi gerne i dialog omkring de inddragende metoder og erfaringerne med dem”, siger næstformand i Socialudvalget Lene Bitsch Bierbaum.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding senest 1. november klokken 12.00 på www.haderslev.dk/forældreunivers
Mødet er en del af Forældreuniverset, der har til formål at oplyse forældre og give plads til dialog. Der har de seneste år været afholdt en række forældreuniverser med forskellige teamer.

Pulsens Redaktion
presse@haderslevspuls.dk