SønderjyskE hentede kort før juleaften forstærkning til angrebet i den svenske Allsvenskan-klub Västerviks IK.
Julegaven til fansene er den canadsike forward Gabriel Desjardins, som blev hentet med hjælp fra flere sponsorer, han bliver samtidig klubbens ottende og sidste udlænding.

– Det er en sulten spiller, der tilslutter sig truppen. Han er kendetegnet ved, at han altid spiller for holdet og har netop holdspillet som en stor prioritet. Han har kvaliteterne til at hjælpe os i special teams, overtal og undertal, siger sportschef Kim Lykkeskov til soenderjyske.dk, og fortsætter:

– Holdet har klaret sig rigtig godt, men vi vil gerne forstærke truppen yderligere, og vi synes, at tidspunktet er rigtigt nu, så han også kan lære sine medspillere at kende, inden slutspillet begynder om to måneder, siger Kim Lykkeskov.

Fakta:
Gabriel Desjardins
Position: Forward (LW)
Trøjenr: 14
Født: 9/11-1992 (26 år)
Nationalitet: Canada
Højde: 183 cm.
Vægt: 92 kg.
Tidligere klubber: Montréal Predateurs, Halifax Mooseheads, Quebec Remparts, Rouyn-Noranda Huskies, Lake Erie Monsters, Florida Everblades, Charlotte Checkers, Fort Wayne Komets, Laval Rocket, Västerviks IK

Profil på Elite Prospects