Jeg er stadig misundelig. Det var jeg også for et år siden. Dengang skrev jeg om det i ugens tanker. Nu gør jeg det igen.
Men han kan noget ham Per. Kan noget med ord, når han sætter dem på Vers. Hver gang bliver jeg blæst bagover af benovelse og misundelse. Misundelse, som altid når at transformere sig til inspiration, inden han går af scenen.
I går var han her igen. Hjemvendt til sin barndomsby.
Hjemme for at skyde om sig med ord og finurlige rim. Men fremfor alt var han hjemme for at skyde en nye musikforening i gang. GRAM’ofon blev født.
Endnu engang blev det bevist, at det kan betale sig at gøre en indsats, stå sammen og støtte op.
GRAM’ofon blev skudt af sted med håndtegn, der blev kastet taktfast, fællesrap og klapsalver. Ikke håndtegn kastet af unge, men håndtegn kastet af det grå guld, modne mænd og kvinder med erfaringslinjer…og bevares, et par unge mennesker, der også gerne ville være med der, hvor det sker.
En fornøjelse at være med til denne fest af en fødsel. En fødsel af en forening, der rækker ud over sig selv. En forening, der vil gavne og glæde mange. Sådan en forening andre godt kan blive misundelige over – eller lade sig inspirere af.
God weekend – Lad misundelse blive til inspiration

Sanne (Brodersen, Gram Slot)