”Jeg ønsker mig et kulturchok” replicerede han, uden at tøve på mit spørgsmål om, hvad han ønskede sig i fødselsdagsgave.
Det har han fået, vores voksne nevø, der gerne tager turen sammen med sin kæreste tværs over landet for at besøge sine kusiner og fætter i sommerferien.
Få timer efter de havde forladt deres hjem på det ydre Nørrebro, stod vi derfor på en græsmark langt væk fra alfarvej og tog bestik af vandingsmaskinens rækkevidde. Han havde med garanti aldrig badet i vandet fra en vandingsmaskine før.
” I skal lige være opmærksomme på de mørke plamager i græsset,” advarede jeg. Vi var trods alt på en mark, hvor der normalt går græssende køer.
Vandet var iskoldt og stod ned i kaskader for enden af strålen – enhver der stod i skudlinjen blev drivvåd og afkølet på få sekunder.
Var det nu en ordentlig gave? Den havde jo ikke kostet noget. Var kulturchokket stort nok? De mørke plamager hjalp godt med til at chokere, og jeg hørte ham sige; ”der var også en bil, som kørte rundt og sprøjtede vand ud på Roskilde Festivalen, men den var ikke så stor som denne her vandkanon.” Det måtte være et godt tegn.
Gaven blev accepteret, men han er også en god nevø, der ikke er bange for at opleve nyt.
Og jeg, hvad fik jeg ud af det ud over at give en gave? Jeg fik lov til at løbe med i det kolde vand langt fra alfarvej.
God ferie – kulturchok er et givende gaveønske
Sanne (Brodersen, Gram Slot red.)