For os, som står på jorden, er det ikke andet end skræppende lyde og underlige skrig, der når os gennem luften.
De passerer forbi i højt tempo. Den ene fantastiske formation efter den anden, ruller hen over den stålgrå himmel. Et betagende syn, selv om vinden bider og støvregnen gør kinderne røde.
Stående med nakken bøjet tilbage giver lydene pludselig mening. De taler sammen! Det kan ikke være anderledes. Det, der før kun var skræppende skrig er samtale. Snak mellem venner, der er på farten.
At det er samtale, kan jeg se af den måde, de bytter plads mellem hinanden i farten. En af de forreste lader sig falde ud til siden, sakker lidt bagud, for elegant at glide ind i rækken længere nede. En anden tager pladsen oppe foran, og det, der ved første øjekast ligner tilfældigheder og skinger larm, må så absolut være meningsgivende snak og fornuftig brug af ressourcer for gæssene i luften.
Tilbage på jorden står jeg og må sande, at sprog rækker længere end blot det mennesketalte. At alle har et sprog, som giver mening, hvis blot man tier og hører med andet end ørerne.
God weekend – Enhver taler med sit næb.
Sanne Brodersen, Gram Slot