Sanne Brodersen fra Gram Slot har igen nedskrevet sine tanker.
Jeg var hård. Ubønhørlig.
ans idé var usandsynlig dårlig. Hvad skulle vi med en hundehvalp, der med sine sylespidse tænder skulle undersøge alt – deriblandt vores søn, som kun lige havde lært at sidde selv. Jeg vidste kun alt for godt, hvem der kom til at passe hund og skulle redde barn.
Men hunden var købt og flyttede derfor ind hos svigerforældrene.
Året efter blev det enstemmigt vedtaget, at hunden og barnet var vokset så meget, at de kunne bo under samme tag uden de store katastrofer. Jeg var ude at rejse, da afstemningen fandt sted!
Sussi, den sorte labrador, var derfor blevet en del af familien, da jeg kom hjem. Mine forsvarsværker modstod ikke de brune hundeøjne, og mit stenhjerte smeltede.
Så jeg græd, som alle andre i familien, da Sussi forleden forlod familien for at blive himmelhund. Mæt af dage. 13½ år gammel.
Selv om hun ’kun’ var en hund, lærte hun os meget om, hvordan man kan være tilstede i verden.
Altid glad af et rent hjerte, når hun så os, og vi brugte tid på hende. Altid tilgivende, når der faldt et hårdt ord. Altid tålmodig med os, når vi havde travlt. Altid trofast og holdt på alle børnenes hemmeligheder, der i årenes løb er blevet hvisket til hende. Altid jordbunden og fik ikke stjernenykker, da hun blev til den berømte spøgelseshund på Gram Slot.
Tog livet som det kom, og kunne ikke skjule sin glæde over de enkle ting i livet – en rullen på ryggen i græsset en tidlig forårsdag, glæden ved at snuppe en tennisbold for næsen af os, en badetur i søen en varm sommerdag eller et kæmpe VOV efter en kat hun ikke kendte. Simpelt og enkelt som livet kan være, når man forstår at leve det fuldt ud.
God weekend – keep it simple
Sanne