Gram

Sannes tanker: Baukje – en ven

Sanne Brodersen fra Gram Slot har igen nedfældet sine tanker:

Hun er hos sin elskede Jørgen. Manden i hendes liv. Ham, hun savnede så meget.
Jeg kan ikke tro, hun er andre steder. Vil ikke tro andet.
For hun er ikke her. Ikke mere.
Hun skulle afsted, før vi vidste af det.
Nu står jeg her tilbage,
sammen med andre, der også står tilbage.
Med armene hængende langs siden.

Jeg bliver stille, når jeg tænker på;
at jeg ikke fik ringet, hver gang jeg tænkte på det.
Stukket hovedet ind og sagt hej, når jeg tænkte på det.
Budt på en kop kaffe, når jeg tænkte på det.
Nu kan jeg tænke alt det jeg vil, med armene hængende langs siden.
Mine handlinger hang alt for ofte fast i hovedet og forblev tanker.

Derfor skylder jeg Baukje at gå ud i livet igen og handle, når jeg tænker.
Imens er Baukje er hos sin Jørgen, og alt er godt.
Det er jeg sikker på.

God weekend – Vær tilstede
Sanne