112 nyheder

Røveri i Haderslev – har du set noget

Mandag aften klokken 19.44 blev der forøvet røveri imod Aldi i Laurids Skausgade i Haderslev. ‘Gerningsmanden’ var en kvinde, som forsvandt fra stedet til fods af Gåskærgade imod Gravene.

Røveren beskrives som en kvinde, 20-25 år, langt rødt hår, sort strikhue, lyseblå dunjakke, grå joggingbukser og sorte sko. Hun medbragte en sort Hummel taske.

Hvis du har set noget, så kontakt politiet på telefon 114.