PostNord har åbnet pakkeudlevering i Fjelstrup Pressefoto: Henrik Petit
PostNord har åbnet pakkeudlevering i Fjelstrup Pressefoto: Henrik Petit
Haderslev

Postudlevering åbnet i Fjelstrup

PostNord åbnede i denne uge et nyt udleveringssted i Letkøb på Fjelstrup Nørrevej 3 i Fjelstrup. Her kan man nu nemt og hurtigt hente sine jule og Black Friday pakker fra den stigende nethandel.

“Der bliver bestilt rigtig mange pakker op til jul og Black Friday, og det er vigtigt at vi er så tæt på kunderne som overhovedet muligt, når de skal hente pakker. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde borgerne i Fjelstrup endnu et sted, hvorfra de nemt og hurtigt kan hente deres pakker. Med det nye udleveringssted rykker vi endnu tættere på vores kunder, og jeg håber, at det vil gøre jule og Black Friday shoppingen lidt lettere for de mange pakkemodtagere”, siger Anja Trøjborg, distriktschef i PostNord.

I den nye Collect Shop kan kunderne hente pakker samt sende pakker og breve, som de har frankeret hjemmefra. Udleveringstedet i Letkøb har åbent i hele butikkens åbningstid, som er mandag til fredag fra kl. 8.00 til 18.00 og lørdag-søndag fra kl. 8.00 til 13.00.

PostNord tilbyder Danmarks største netværk af udleveringssteder med over 2500, fordelt over hele landet.