Det sønderjyske racertalent Patrik Matthiesen, havde i weekenden sin femte internationale sæsonpremiere, og for andet år i streg står den på Britisk GT.

Patrik der i den forgangne sæson førte serien det meste af sæsonen, men endte op med en samlet 4. plads, har skiftet et mange årigt samarbejde med den engelske racerfabrikant Ginetta ud, med et andet engelske mærke, bil ikonet Aston Martin.

Sæsonen starter med rekordstor deltagelse på engelske Oulton Park, hele 38 biler stiller til start i GT4 og GT3, og vil blive afviklet med to heat af 60 minutter.

“Skiftet til Aston Martin har medført at jeg også skiftede til Optimum Motorsport. Her skal jeg dele bil med den meget erfarne PRO kørere Mike Robinson, og vi har fået et yderst stærk set-up af teknikere og ingeniører på vores Aston Martin Vantage V8 GT4, i det hele taget er hele niveauet hos Optimum et par trin højere for mig end tidligere år”, fortæller Patrik Matthiesen og tilføjer: “Med den nye Aston Martin som våben og så stærkt et bagland, sammensat med at det er mit andet år i Britisk GT, er det beskedent at forvente en top-3 placering når sæsonen er ovre”.

Aston Martin nummer 75 er dog bagud inden sæsonstarten. Optimum motorsport fik først leveret den fabriksnye bil for en uge siden, så Patrik og Mike’s muligheder for at få den gennemprøvet, og fundet det rette set-up, begrænser sig til weekendens officielle træninger.

“Mike og jeg har givet hinanden håndslag på, at vi ikke skal tvinge bilen til at følge med hvis vi overordnet ikke har hastigheden til det. Det er af stor betydning at vi får sikre point med fra de to første runder, man kan nu ikke vinde mesterskabet den første weekend, men det kan tabes”, forklarer Patrik Matthiesen.

Patrik blev i februar måned optaget i Aston Martin Racing Driver Academy, og skal her gennemgå en ”raceruddannelse” som skal munde ud i muligheden for at blive Aston Martin Racing Junior Fabrikskører fra 2020. Der er en plads at kæmpe om og han er ikke ene om budet, da der er stærke talenter fra hele 8 lande der kæmper om denne enestående once-in-your-liftime chance. Patrik fortsætter: Man skulle tro det var enkelt, forstået således at jeg ”blot” skal træde på speederen og bremse så sent som muligt. Men kravene til dette er enorme, så udover at være konstant hurtigt, skal du kunne begå dig på de sociale medier, lave interviews, samarbejde med alle på teamet, være i fysisk topform, teknisk feedback og meget mere.