Fem patientforeninger er gået sammen om en ny sundhedscafe, hvor borgerne blandt andet kan høre foredrag. Første gang er den 4. april i Haderslev Sundhedscenter.

Den 4. april klokken 18.30-20.30 holdes der for første gang sundhedscafé i Sundhedscenter Haderslev.
Temaet første gang er diabetes og hedder ’Spis dig uden om diabetes med Sense’. Det er diætist Susanne Elmann, som vil fortælle om kuren Sense. Foredraget tager udgangspunkt i en bog udgivet i samarbejdet ml. Suzy Wengel og Diabetesforeningen.
Foreningerne bag sundhescaféen er: Lungeforeningen, Hjerteforeningen, SIND, Diabetesforeningen og Gigtforeningen.
Der vil også være sundhedscafe i maj og juni. Her vil det i maj være muligt at møde sin patientforening, mens der er i juni er planlagt et oplæg fra borgerrådgiveren.
Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.
Arrangementet holdes i kantinen i Sundhedscenter Haderslev, hvor der også vil være gratis te og kaffe.