Politiet opfordrer til at forebygge indbrud i biler efter otte anmeldelser
Syd- og Sønderjyllands Politi har i december fået otte anmeldelser om tyveri eller indbrud i biler i Haderslev by. Ukendte gerningsmænd har i alle tilfælde knust ruder i bilerne og alle gange er gerningstidspunktet de mørke aften- og nattetimer.
Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker sagerne.
”Derudover vil vi meget gerne forebygge, at flere borgere i Haderslev får ubehagelige overraskelser i julen, hvor der kan være risiko for at få stjålet julegaverne, siger Dennis Holst, der derfor giver en række råd til at undgå indbrud:
- Husk altid tændingsnøglen – også selvom du blot forlader bilen et kort øjeblik.
- Lås alle døre og rul vinduerne op. Husk også soltag og trækruder.
- Tøm bilen for værdier.
- Åbn handskerummet, så det er tydeligt at se udefra, at der ikke er noget at komme efter.
- Har du et bagagerum, hvor man ikke kan se ind udefra, så brug det – og ikke kabinen – til opbevaring. Kan man kigge ind, så fjern bagagerumsdækket, så det er tydeligt at se udefra, at der ikke er noget at komme efter.
- Parker gerne et sted med masser af trafik, lys og eventuelt videoovervågning.
Læs mere: https://stopindbrud.dk/mine-ting/min-bil/
Ring til politiet på 1-1-4 hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2 hvis der er et indbrud i gang