Foreninger

ORIGINAL: Regatta på Haderslev Dam

For andet år afholdes der kaproning på Haderslev Dam. Konkurrencerne finder sted 9. juni – 10. juni.

Sidste år startede 1.100 både til Haderslev Regattaen. ”Tilmeldingerne strømmer stadig ind”, fortæller Olav Hansen fra Sønderjysk Regattaforening, der er arrangør. Han oplyser, at der på nuværende tidspunkt er tilmeldinger fra hele Nordtyskland, Danmark og Sverige.
En del af kaproningen er Slesvig-Holstens mesterskabet, hvor der afvikles løb over forskellige distancer op til 1.000m. Med kaproningen i 2017 blev der genoptaget en næsten 100 år gammel tradition for rostævner på Haderslev Dam.
Tilskuere er velkomne og vil lørdag og søndag fra omkring kl. 8.00 kunne følge en lang række spændende løb, med 8er løb som højdepunkterne. Toni Hirschauer fra organisationskomiteen fortæller, at der igen i år vil være opstillet telte, bænke og borde, så publikum har de bedste rammer for at kunne følge begivenhederne. Endvidere vil der være mulighed for bl.a. at købe grillpølser, kaffe og kage.