Klumme

Når der er valg er meget lovligt

På nær enkelte uger over en fireårig periode er det forbudt, at opstille “reklamer” langs lande- og motorveje, at ophænge plakater i lygtepæle – en af årsagerne er trafiksikkerhed.
Men som nu hvor der er valgkamp, først til EU og siden til Folketinget er dette en -ja lad os bare kalde det – saga blot.
For under valgkampe er der ingen regler, blandt andet kan der langs motorvejen ses bannere helt ud til nødsporet, javist står vognene eller halmballer med store bannere på privat jord. Men derfor er det alligevel en “reklame” langs motorvejen, som reelt er ulovlig.
En “rigtig” reklame eller et opråb som den røde ko, der i 2007 stod langs flere motorvejs strækninger, blev krævet fjernet op til en kilometer væk fra motorvejen, af vejdirektoratet.
Koen var dengang en reklame fra mælkeproducenterne om at andre tjente mere end landmændende på mælken.

Forskellen på bannere er stor
I Haderslev kommune er der lige pt masser af bannere langs vejene og her vil jeg trække to forskellige frem.

[media-credit name=”Banner for trafiksikkerhed i Moltrup Foto: Mikael Winther” align=”right” width=”300″][/media-credit]

Det ene står på en privat grund i Moltrup og er en opfordring fra byens borgere om at der skal kigges på trafikforholdene på Moltrup Landevej, hvor der dagligt bliver kørt stærkt på strækningen mellem motorvejen og Haderslev.
Borgerforeningen fik efter opsættelsen af banneret en henvendelse fra kommunen om at fjerne dette, med en mulig politianmeldelse samtidig.
– Vi valgte at placere vores banner på en vogn og kaldte det et midlertidigt skilt, efter dette døde truslen ud i hvertfald indtil videre, fortæller formanden for Moltrup Sogneforening Mikael Winther.

Imens banneret i Moltrup skulle fjernes står der pt tre containere ovenpå hinanden i Hammelev, på disse er der ophængt et kæmpe banner for den lokale folketingspolitiker Hans Christian Schmidt fra Venstre.
Forskellen på disse to bannere er klar, det ene står reelt så man kan se det i kørselsretningen og nede ved jorden. Mens banneret i Hammelev faktisk kræver at bilisterne skal dreje hovedet 90 grader for at se det.

Og igen man snakker om trafiksikkerhed, det sekund eller to som bilisten kigger væk forøger bremselængderne med mange meter, men når det er valgkamp kører vi bilister åbenbart pænt, for der er det tilladt at hænge plakater og bannere op overalt, se bare de mange lygtepæle, som hvis man skal kigge på alt der hænger i dem, ja så er der ikke meget opmærksomhed på trafikken.

(Det skal lige nævnes at eksemplet med banneret af Hans Christian Schmidt blot er taget, fordi det er placeret som det er, vi på Haderslevspuls har intet udestående med ham)