Victor Ekani Mpindi Foto: Svend Anker Iversen
Victor Ekani Mpindi Foto: Svend Anker Iversen
Fodbold

Mpindi sparkede tre point ind på kontoen

Dagens kamp i Superligaen på hjemmebane mod Vejle, endte SønderjyskE med at tage de tre point.
I starten af kampen sad gæsterne på spillet og havde flere store chancer, men i begge ender manglede den sidste skarphed. Tættest på kom udeholdet efter Saeid Ezatolahi, fra afstand sendte bolden på overliggeren.
Efterhånden som kampen skred frem, kom SønderjyskE mere med i spillet og i to omgange kunne nytilkomne Duplexe Tchamba med lidt held have bragt hjemmeholdet foran med hovedet.

Anden halvleg startede med Vejle i teten, men hjemmeholdet kom hurtigt med i kampen og havde flere tilløb til store chancer.
SønderjyskE erobrede ofte bolden på egen halvdel og prøvede at sætte en hurtig omstilling igang, men som i første halvleg manglede det sidste før det blev rigtig farligt.
Efter 79 minutter får Marc Dal Hende bolden på venstrekanten, indlægget ender i modsatte side af feltet hvor Victor Ekani Mpindi afslutter første gang og bolden går ind ved den nærmeste stolpe. Dermed kunne SønderjyskE slette nullet ud for scorede mål i denne sæson.
Samtidig formåede forsvaret at holde stand for Vejles offensiv og hjemmeholdet kunne juble over de tre point da dommer Michael Tykgaard fløjtede af.

Kampen i tal:
SønderjyskE – Vejle 1-0 (0-0)
1-0 Victor Ekani Mpindi (79. min)
Tilskuere: 2817