Øvrige sportsgrene

Mange bød Jacob Olsen velkommen

Igår blev der afholdt reception, med et par hundrede gæster, i forbindelse med Jacob Olsens overtagelse af Vojens Speedway Center, efter sin far Ole Olsen.
Der var deltagelse af stort set hele speedway-Danmark anført af de fem tidligere danske verdensmestre igennem tiden, men også nuværende, tidligere og kommende kørere i sporten.
Der var undervejs taler, fyrværkeri og så fik de fem verdensmestre, Ole Olsen, Erik Gundersen, Hans Nielsen, Jan O Pedersen og Nici Pedersen en tur på scenen og blev behørigt hyldet.
Jacob Olsen overtog Vojens Speedway Center ved årsskiftet og allerede i 2019 vil der blive afviklet både et Grand Prix og EM. Ligesom der fra 2020 atter vil blive kørt ligaspeedway i Vojens, hvor klubben atter har et hold med.