Haji Wright Foto: Svend Anker Iversen
Haji Wright Foto: Svend Anker Iversen
Fodbold

Haji Wright forlænger og udlejes

SønderjyskE har i går forlænget kontrakten med og i samme omgang udlejet den amerikanske angriber Haji Wright til den tyrkiske klub Antalyaspor.

Dermed er der fundet en løsning på at Haji Wright ønskede et klubskifte, og for nyligt blev præsenteret i den tyrkiske klub.

”Det har været åbenlyst for enhver, at Haji Wright har ønsket at prøve sig selv af i en anden liga, men vi er samtidig i en gunstig situation, hvor vi ikke lader os presse til at sælge af spillere, agenter eller andre klubber. Vi værner derimod omkring vores klubidentitet og ønsker kun ansatte, der efterlever vores værdier med ydmyghed, sammenhold, hårdt arbejde og ansvarlighed, hvilket er grunden til, at vi nu udlejer Haji Wright og samtidig forlænger kontrakten”, fortæller Jonas Lygaard, administrerende direktør i SønderjyskE Fodbold og tilføjer:

”Nu håber vi alle, at Haji Wright kommer godt videre i Tyrkiet og finder nogle af de takter frem, som han især viste i efteråret, hvor han var en af de mest målfarlige angribere i 3F Superligaen”.

Haji Wright har grundet forlængelsen af kontrakten endnu to år tilbage, når lejeopholdet udløber til sommer