Området der skal kystsikres Illustration: Haderslev kommune
Området der skal kystsikres Illustration: Haderslev kommune
Haderslev

Haderslev Kommune vil sikre mod oversvømmelser langs kysten

Den 24. november 2021 præsenterer Haderslev Kommune forslag til kystsikring ved Blokhusskoven, Hejsager og Kelstrup Strande. Området har gennem årene været plaget af oversvømmelser, når det regner meget, ligesom en del af bebyggelsen ved kysten er truet af oversvømmelse og erosion. Nu har kommunen sammen med en gruppe lokale lodsejere, der er valgt til et dialogforum, udarbejdet forslag til løsninger, som præsenteres på et åbent møde.

Alle borgere, beboere og grundejere inviteres til borgermøde om kystbeskyttelse og klimatilpasning ved Kelstrup Strand, Hejsager Strand og Blokhusskoven.

Haderslev Kommune har sammen med en gruppe lodsejere, der er nedsat i et dialogforum, fået udarbejdet et katalog over løsninger på håndtering af stigende havniveau, erosion og større regnmængder. På mødet vil kommunen og en kystteknisk ekspert fremlægge de løsninger for området, man er kommet frem til.

Alle interesserede er velkomne til at komme og høre mere om, hvilke faglige overvejelser der ligger til grund for løsningerne, hvad fordele og ulemper er og hvad det koster at sikre området mod oversvømmelser og erosion.

Mødet afholdes den 24. november, klokken 19.00-21.00 i Byrådssalen, Christian X’s Vej 39, 6100 Haderslev.

Program

  • Velkomst
  • Hvilke udfordringer er der i området
  • Oplæg fra Kunsthal 6100
  • Kaffepause
  • Præsentation af løsningerne
  • Spørgsmål
  • De næste skridt

Tilmelding
Alle er velkomne, men af hensyn til plads og forplejning bedes man tilmelde sig til klimakyst@haderslev.dk senest 22. november. Skriv Vores Kyst i emnefeltet og giv besked om, hvor mange personer, I kommer.
Læs mere om projektet på www.haderslev.dk/voreskyst