Gram

Gram Slot serverer crooner-jazz i særklasse

Koncerten, du måske ikke vidste, du skulle til. Men det skal du – ellers snyder du dig selv for en fantastisk crooneraften.
Mads Mathias, manden med den sprøde stemme gæster Gram Slot, hvor han tager arven op efter store jazzcroonere som Frank Sinatra og Nat King Cole.

Glæd dig til en aften, hvor Mads Mathias tager dig med på en behagelig tur ned af croonerjazzens stjernebelagte avenue. Hans unikke og charmerende vokal blander han i skøn forening med sit saxofonspil, der lægger sig som en direkte forlængelse af hans stemme.

Kort sagt bliver det en aften i godt selskab med nogle af de bedste sange fra jazzens storhedstid, sunget med nerve og indlevelse af den unge Mads Mathias, der ikke kun har de danske scener som sin arbejdsplads. Især jazzscenen i London har fået øjnene op for Mads Mathias’ kvaliteter som sanger og sangskriver.

Start aftenen med en lækker tapastallerken inden koncerten, så du får en af de aftener, hvor alt går op i en højere enhed.
Book også et dobbeltværelse, så du ikke skal køre hjem samme aften.
Koncerten, som finder sted den 31. august, er en del af Jazz i Trekanten.