Glen Ridderholm fejrer pokaltitlen i 2020 Foto: Svend Anker Iversen
Glen Ridderholm fejrer pokaltitlen i 2020 Foto: Svend Anker Iversen
Fodbold

Glen Riddersholm tilfreds med sit arbejde i SønderjyskE

I maj måned blev Glen Riddersholm fyret som cheftræner for fodboldholdet i SønderjyskE, det var længe en offentlig hemmelighed og kom heller ikke som et umiddelbart chok, men mere ærgrelse for Glen Riddersholm.
Haderslevspuls har her halvanden måned efter snakket med træneren, der som den første førte klubben til en titel, da pokalen blev erobret i 2020 og i 2021 igen førte klubben i finalen.

Inden sin ansættelse i Haderslev, var Glen netop ansat som sportschef i Vendsyssel, men da SønderjyskE kontaktede ham, var han ikke i tvivl om at takke ja.

”Efter jeg blev fyret i AGF, søgte jeg et lignende projekt, hvor jeg kunne arbejde strategisk på den lange bane med kontinuerligt arbejde, problemet er ofte i dag at det ikke altid er på langt sigt der arbejdes og ofte er det under stort pres”, fortæller Glen Riddersholm, som også havde tilbud fra andre klubber, dog mere som brandslukker.
”Jeg tror på at når man arbejder langsigtet så skaber det succes, og derfor tøver jeg ikke med at sige jeg er en projekttræner, som samtidig gerne vil vinde”, forklarer Glen Riddersholm.

Efter henvendelsen havde han flere lange samtaler med daværende sportschef Hans Jørgen Haysen, og efterfølgende med bestyrelsesformand Gynther Kohls og direktør Klaus Rasmussen.
Her fik han indtrykket af en klub der ville meget det samme som han selv ville, der skulle satses på talenterne, skabes en elitekultur, udvikles spillere til salg og klubben skulle forsøge at komme tættere på at etablere sig i top seks, men vigtigst af alt der kunne arbejdes langsigtet, det er ikke en klub der er kendt for gå i panik og fyre en træner, hvis det ikke går helt som det er ønsket.
Efter flere samtaler kom parterne frem til en aftale, hvilket Glen Riddersholm i dag ikke fortryder på nogen måde.

I starten af 2019 stod den tidligere mestertræner fra FC Midtjylland i spidsen for det første træningspas i Haderslev.
De visioner og ideer Glen Riddersholm kom med blev der arbejdet på at indarbejde, men undervejs i sæsonen blev der justeret på spillet da truppen ikke var helt klar til den nye måde at spille fodbold på.
Derfor blev kampene spillet på en anden måde og det gav pote på banen, hvor der kom point på kontoen og overlevelsen i Superligaen blev sikret.
Den nye sæson 2019-2020, kom holdet godt fra land, der blev hentet syv point i de første tre kampe.
Samtidig forsøgte han at skubbe til kulturen ved på et sæsonkortholdermøde at proklamere at målsætningen var at vinde pokalen og blive historisk, hvilket også lykkedes, da AaB blev besejret i finalen i Esbjerg den 1. juli 2020.
”Efter vores gode start på sæsonen, var det let med ord at drømme stort. Men i vinterpausen måtte vi erkende at skulle vi række ud efter top seks, blev det en størrelse vi økonomisk og på infrastrukturen ikke på den korte bane kunne opfylde, og derfor valgte vi at justere og geare lidt ned, for at finde en bedre balance, og finde et niveau som passede bedre til SønderjyskE. Det lykkedes og vi kunne tage klubbens første titel”, fortæller Glen Riddersholm.
At Glen Riddersholm er glad for det, han fik udrettet som træner i SønderjyskE er tydeligt, han tabte kun to kampe i pokalturneringen i sin tid i klubben, den første semifinalekamp i 2021 mod FC Midtjylland og finalen mod Randers.
”Spillerne blomstrede med vores pokaltitel, mange fik god erfaring og viste deres bedste sider”, fortæller Glen Riddersholm.

Tæt på top seks i 2021
I vinterpausen 2021 solgte SønderjyskE en af holdets bedste spillere Alexander Bah, kort efter opsagde sportschef Hans Jørgen Haysen sin stilling og fratrådte.
Men i stedet for at satse og investere i holdet, for at nå med i top seks, blev der fra de nye ejere, som med Platek familien i spidsen havde købt klubben et halvt år forinden, at sætte et lidt andet hold. Alligevel var SønderjyskE kun en scoring eller et point i Farum, på sidste spilledag i grundspillet, fra at komme med i toppen af dansk fodbold.
I stedet skulle succesen findes i pokalturneringen igen. Men på dagen var det et bedre Randers hold, der vandt med 4-0 i Aarhus.
Dog var SønderjyskE også ramt Corona mæssigt, for Rasmus Vinderslev var få dage før kampen testet positiv og ingen vidste om der kom flere positive tests i dagene op til kampen.
”Det var en fantastisk dag i Aarhus, der var fyldt godt op i begge ender med holdenes fans og vi mødte bare et bedre hold på dagen”, forklarer Glen Riddersholm.

SønderjyskEs udvikling
At man som træner efter en fyring efterfølgende kun kan sige gode ting om klubben, viser at Glen Riddersholm har oplevet en opbakning hele vejen rundt.
Men der har været bump på vejen, blandt andet måtte han fra stort set fra dag et erkende at faciliteterne ikke var helt i top. Derfor blev mange træningspas især i vintermånederne til stor ærgrelse flyttes til blandt andet Bramdrupdam ved Kolding.
Men der har været flest positive ting, blandt andet kunne klubben i 2020 ansætte blandt andet en fysioterapeut mere på fuld tid, ligesom flere tidligere spillere blev en del af trænerteamet.
Dermed kunne den sønderjyske DNA bibeholdes i en trup, som på 2,5 år skiftede 38 spillere ud.
Men hvor mange alligevel fik mulighed for at udvikle sig.
Blandt andet fremhæver Glen Riddersholm, at flere ungdomsspillere har fået debut for superligaholdet, blandt andet Isak Jensen, Mads Hansen og Julius Beck, som pt er den tredje yngste med debut i Superliaens historie.
Men også spillere som Alexander Bah, der blev omskolet til wingback og siden solgt til Slavia Prag, hvor han vandt både pokal og mesterskabet i sidste sæson.
Men også Jeppe Simonsen der voksede med spilletiden, Victor Mpindi som gik ind og fik en afgørende rolle på holdet og Haji Wright der kom ind og som Glen siger det ”ødelagde Superligaen” i efteråret 2021.

Også udenfor banen blev der arbejdet hårdt, Glen selv tilbragte ofte hele dage i Haderslev Idrætscenter, hvor han så ungdomskampe, men også selv deltog i træningspas med klubbens største talenter.
Dette skete sammen med flere af assistenttrænerne, herunder Simon Poulsen.
”Vi brugte en masse tid på talenterne og her var Simon Poulsen en af dem der gik forrest, da jeg kom til var SønderjyskE lidt et ”uland” for talenter, men vi fik arbejdet på at forbedre det”, forklarer Glen.
Det han ærgrer sig mest over efter sin fyring er at han ikke kunne fuldføre det arbejde, både med talenterne og med Superigaholdet. Det der var lagt op til skulle ifølge Glen have endt med en top seks placering i denne sæson, holdet var ifølge ham godt på vej til at udvikle sig, som det var hensigten.
Men midt i ærgrelsen erkender Glen også at det er en del af præmisserne, ved at være fodboldtræner på højeste niveau.

Takkede fansene
Efter sit stop tog Glen Riddersholm fat i SønderjyskE’s SLO (fan koordinator red.) Patrick Poulsen, som han sendte et varmfølt skriv til, således det kunne blive offentliggjort på de fora, hvor Glen ikke selv kom forbi.
”Jeg har deltaget i alt jeg kunne, jeg har snakket med dem der stoppede mig i bybilledet. Derfor ville jeg takke fansene, som har betydet alt i det vi har opnået sammen. Jeg føler jeg har haft et godt forhold til fansene og det er helt sikkert jeg kommer ned og hilser på dem, når jeg næste gang kommer tilbage på stadion”, fortæller Glen Riddersholm.
Han kunne ikke tage afsked med fansene i forbindelse med sæsonens sidste kamp mod AaB, da det ikke var offentligt at han skulle stoppe, men jeg skal nok tage afsked med dem.
”Jeg vil gerne sende dem en tak, men tak er et fattigt ord, dog ikke her der er et tak alt”, slutter Glen Riddersholm, som efter sin opsigelse som legende i fanklubben Treffpunkt. Dette som den kun tredje nogensinde som tæller Hans Jørgen Haysen og Johan Absalonsen. En hæder som han er meget beæret og stolt over.

Glen Riddersholm efter optagelsen i Treffpunkt Sønderjylland Hall of Fame, sammen med Jesper Bergstedt Foto: Bergstedtmedia.com
Glen Riddersholm efter optagelsen i Treffpunkt Sønderjylland Hall of Fame, sammen med Jesper Bergstedt
Foto: Bergstedtmedia.com