GF hylder ildsjæle Foto: Pressefoto
GF hylder ildsjæle Foto: Pressefoto
Nyheder

GF hylder sønderjyske ildsjæle

GF Sønderjylland hylder den 23. november nogle af de ildsjæle og foreninger, der hver dag skaber lokal stolthed og sammenhold i Sønderjylland.

Det gør de med den helt nye pris – GF Sønderjyllands Ildsjælepris – og en dertilhørende præmiepulje på 50.000 kroner.
“Der er rigtig mange ildsjæle her i Sønderjylland, som hver eneste dag tager en ekstra tørn og gør en forskel for deres lokale idrætsforening, for deres nabo, for deres kolleger eller for det lokalsamfund, de er en del af. Med GF Sønderjyllands Ildsjælepris vil vi give dem et klap på skulderen, en officiel anerkendelse og en lille pengepræmie for den store indsats de gør”, siger Gunnar Hansen, der er lokalformand i GF Sønderjylland.

Til arrangementet, der starter klokken 14.30, overrækkes der diplomer og en præmiecheck til i alt 27 værdige modtagere fra Sønderjylland.

Modtagerne er nomineret af folk i lokalområdet via GF’s hjemmeside. Efterfølgende har GF Sønderjyllands lokale bestyrelse udvalgt de endelige vindere.

Prismodtagerne er:
• Emilie Florentine fra Teaterskolen Titania
• Johannes Hansen fra Hammelev SUF
• Bjarne Schjøtt fra Gram Bokseklub
• Kim Vium Hansen
• Birthe og Lars Østerbye fra Røde Kors
• Merete Fyhn Davidsen Dypping fra Haderslev Roklub
• Frits Nielsen fra A/B Remisehaven
• Jens Erik Lind fra Tyrstrup Frivillige Brandværn
• Allan Gram fra Tyrstrup Frivillige Brandværn
• Søren Knudsen fra HMIF og Kløften Festival
• Tine Wiuff Hansen fra Bevtoft Ungdoms- og Idrætsforening
• Tobias Rasmussen fra Bevtoft Ungdoms- og Idrætsforening
• Elly Pedersen fra OK Klubben i Haderslev
• Denis Lausten fra Dybbøl Badminton
• Ingrid Mathiesen fra Hjortebro
• Eva Kjer fra Vojens Skøjteklub
• Kaj ”Bager” Johansen fra Røde Kors-butikken i Gram og Sct. Georgs Gildet
• Lise Trans Dammose fra Natteravnene
• Per Geiken fra Natteravnene
• Rene Dixen Jensen fra KFUM Spejderne
• Anne Mette Uttrup Weisbjerg fra Nustrup
• Allan Frandsen fra Starup UIF Håndbold
• Rangstrup Forsamlingshus
• De frivillige på Hospice Sønderjylland
• Vojens Høtte-udvalg
• Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus
• Pensionisternes Computer Klub Haderslev