Vi står på dørtærsklen til kalenderuge 34. Det som i Vojens hedder ‘Høtte ugen’, og sådan har det været i 50 år.
Høtte uge betyder naturligvis høtte. Og det er stort i Vojens. Byfesten, som kaldes ‘Sønderjyllands Sjoveste Byfest’ får en ekstra tand i år når 50 året skal fejres.
Bag byfesten står et udvalg og for enden af mødebordet sidder formanden, Tina Rosenkilde-Hansen. Og hun glæder sig:
“Ja jeg glæder mig rigtig meget og er glad og stolt over at være med i år, over 10 år tror faktisk 13 år i høtte udvalget. Mit tredje år som formand og så kan fejre 50 år, det er da stort,” smiler hun. Hun understreger dog hurtigt, at byfest er en holdsport:
“Høtte kan jo ikke eksistere uden alle vores frivillige. Vi er fem i kernen af udvalget. Oveni er det en gave at være sammen med alle de fantastisk arrangerede mennesker og vildt hyggeligt,” siger hun og understreger:
“Vi skal have det sjovt, det er klart meget vigtigt for mig som formand. Så mange frivillige timer, så skal det være sjovt og hyggeligt.”
Vil Vojens sin høtte?
I de senere år har der været flere perioder, hvor det tydeligt er blevet meldt ud, at hvis ikke Vojens for alvor bakker høttefesten op, så kan høtte nummer 50 let blive den sidste.
“Ja Vojens skal ville det her, vi kan arbejde nok så hårdt på at give Vojens en fest, men folk skal deltage ellers stopper det af sig selv. Det skal give penge til VBI eller kan vi ikke gøre det,” lyder det ærligt fra Tina Rosenkilde-Hansen, som oplever at byen gerne vil sin fest:
“Ja jeg oplever de bakker op, jeg ville bare så gerne at alle kom forbi pladsen i løbet af Høtte og køber en pølse, en øl eller sodavand. Det ville betyde så meget for vores økonomi, hvis alle bidrager med lidt og nogen bedrager jo mega meget, og det betyder alt,” siger hun.
Glæder sig meget
Der er naturligvis lidt sommerfugle i maven, men først og fremmest glæder formanden sig til den kommende uges fest:
“Hvert år glæder jeg mig som en lille pige, jeg elsker Høtte. I år må være at holde Jubilæum fredag, eller nej nyt Banko om lørdagen, nej pigefrokost, Retro lørdag alt glæder jeg mig til og jeg håber vi lykkedes med det hele,” slutter hun.