Fodbold

Det kan stadig blive en stor sæson

Det har været en ‘lige ved og næsten’ sæson for SønderjyskE Fodbold. Forhåbninger og målsætning gik på en plads i det fine selskab i Top 6. Men pointhøsten rakte ikke, så nu må de lyseblå spille om at undgå nedrykning.

Så galt går det næppe. SønderjyskE ligger nogenlunde lunt i svinget, og meget skal gå galt, hvis den videre eksistens i landets bedste fodboldrække ikke skulle være sikret. Og dermed vil sæsonen være godkendt uden at være prangende.

Der er dog stadig en mulighed for at gøre sæsonen 2017-2018 til en supersæson for det sønderjyske landsdelsprojekt. Den mulighed hedder DBU Pokalen. Her er man fremme ved kvartfinalerne og de lyseblå er stadig med. At løse billet til semifinalen kræver en sejr over Brøndby på torsdag den 5. april, når mesterskabsfavoritterne gæster Sydbank Park.

På papiret den sværest tænkelige opgave, men måske netop derfor en opgave, som Claus Nørgaards tropper kan gå til uden forventningspres. Send vestegnskøbenhavnerne ud af pokalen og kom ét step tættere på en tur i Parken på Kristi Himmelfartsdag. Det lyder som en plan.

Kampen begynder klokken 18.30. Billetter købes på Billetto.dk

 

[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]Optakt før Brøndby-kampen i ALKA Boldgaden
Som altid er der forud for hjemmekampen torsdag den 5. april arrangement i ALKA Boldgaden.
Program for arrangementet: (Bemærk, at arrangementet starter kl. 17.00, hvor også indgangene til Sydbank Park åbner).
Kl. 17.00: Arrangementet starter i ALKA Boldgaden
Frem til kl. 17.45, HAPPY HOUR: Køb 1 og få 2 øl/vand. Nyt: Nu mulighed for at købe 0,7 liter øl. Her gælder også køb 1 få 2. (ØL Kort kan købes i ODDSET BODEN, også 0,7 liter)
Vi får besøg af spiller og så bliver der en kampoptakt også.
KONKURRENCE TIL ALLE KAMPE:
Send en sms til 1272 fodbold og mellemrum damende inden onsdag den 4. april 2018 kl. 15.00 og vær med i lodtrækningen om et gavekort på 500 kr. til Aarøsund Badehotel. Vinderen bliver ringet op kl.17.45 og skal være til stede i ALKA Boldgaden.

 

Deltagelse i gratis konkurrence (1 stemmeseddel pr. person) om følgende præmier:
3 ALKA fodbolde, 1 ØL-Kort (værdi 350 kr.), 1 Pølse-Kort (værdi 250 kr.), gavekort på 2 x entre/billet til udekampen mod Randers den 22/4 samt gavekort på 100 kr. til Burger King
Vinderne trækkes således:
Kl. 17.45.: Vinderen af SMS-konkurrencen ringes op i ALKA Boldgaden.
Kl. 17.50: Her trækkes de øvrige gevinster.
De 3 vindere af ALKA fodbolde deltager i ”Sport 24/Circle K pausekonkurrencen” om en Fantrøje fra Sport 24 og et gavekort på 500 kr. fra Circle K. Skyder med den vundne bold mod Sport 24 Beach flaget og den, som er nærmest flaget vinder ”Fantrøjen og gavekortet på 500 kr.”.

Vinderne skal være til stede i ALKA Boldgaden ellers trækkes en ny.
Herudover vil der som altid være konkurrencer, vinder på VUC Stemningstribunen fra sidste hjemmekamp m.m.
Arrangementet slutter kl. 18.00. Kampen starter kl. 18.30.
Du kan i pausen til alle hjemmekampe på Sydbank Park, deltage gratis i SYDBANK FANQUIZZEN via din smartphone. Hold øje med storskærmene.

Du kan tilgå alle konkurrencer, stemme på Man of the Match og få masser af information omkring kampen på vores nye WiFi-mobilhjemmeside, der kan bruges på Sydbank Park: mobil.soenderjyske.dk

(Kilde: Soenderjyske.dk)[/otw_shortcode_info_box]