Det var lidt vinterkoldt denne dag. Men det var også en dag, hvor man kunne varme sig ved planerne om at realisere det sundhedshus i Haderslev, som mange gode kræfter har arbejdet for. Det sundhedshus, som blandt andet skal gøre tabet af Haderslev Sygehus lettere at bære.
[media-credit name=”I dag tager man så det store, flotte sundhedshus i brug. Og alle er inviteret til indvielsen.” align=”alignnone” width=”300″][/media-credit]
Blandt de mange, som tilkendegav deres glæde og forventning, da man tog det første spadestik, var formanden for regionen, Stephanie Lose (V). Hun fortalte at sundhedshuse som dette er vigtige elementer i nutidens og fremtidens sundhedsvæsen. Og sammen med borgmester i Haderslev, H.P. Geil (V) tog hun derefter det første spadestik i en gigantisk gravemaskine.
[media-credit name=”Endnu var sundhedshuset kun streger på et stykke papir, men udsigten fejlede ikke noget. Foto: Peter Rasmussen” align=”alignnone” width=”300″][/media-credit]
Også Geil så frem imod et sundhedshus, hvor man kan samle en lang række sundhedstilbud til borgerne ét sted, og dermed bringe sundhed og behandling tættere på borgerne. Resultatet – ja det får vi at se i dag.