Min vane tro vil jeg fortsætte med at hilse pænt på mennesker, jeg ser og er sammen med, men det er slut med at give hånd. Vel er der tale om en symbolsk handling, som nogle vil betragte som usympatisk, men den falder fint i tråd med lovgivernes symbol-lovgivning.
Det betyder, at jeg tilslutter mig en landsomfattende civil protest mod de politikere, der via lovgivning vil nægte medmennesker at få statsborgerskab i Danmark – selv om alle betingelser ellers er opfyldt, men alene ikke kravet om at give hånd i forbindelse med statsborgerskabs-ceremonien.
Det er helt absurd, at vi har mandlige præster inden for folkekirken, der har ret til at undlade at give hånd til kvindelige kolleger på grund af deres religiøse overbevisning, når der samtidig lovgives om, at andre, der har en anden religion, og som på grund af deres religiøse overbevisning ikke ønsker at give hånd, kan nægtes statsborgerskab.
Når jeg altså ikke længere vil give hånd til bl.a. de politikere, jeg stort set hver måned møder i byrådssalen i Haderslev, hvor der er tradition for, at de fleste giver hinanden hånden, før byrådsmødet begynder, har det intet at gøre med manglende respekt for det hverv, de som folkevalgte udøver. Men det er udtryk for dyb foragt for politikere, der støtter lovgivning om tvungne håndtryk i forbindelse med en bestemt ceremoni.
Egentlig bryder jeg mig ikke om noget som helst, der har med religion at gøre, men jeg vil forsvare enhver troendes ret til at udøve deres religion på den måde, de finder passende, når ingen samtidigt skades derved.
Vi har religionsfrihed i Danmark – og den frihed vil jeg værne om.
Intet håndtryk fra mig, men jeg uddeler gerne knus, også efter et forbud mod knus!
Indsendt af Carl Skøtt / Havkatten Calle