Hvem er byens heks og sognets trolde spurgte Ugeavisen Midtsyd bl.a. borgmester HP Geil og 2. viceborgmester Henrik Rønnow om. Det førte til to ganske interessante svar.
HP giver i et sprogligt fattigt indlæg udtryk for, at troldene og heksene er facebook-opslagene, der spreder negative historier. Troldene ser han som de mennesker, der er negative, altid er bedrevidende og klager over de arrangementer, som andre frivillige stabler på benene.
Hans pointe er, at de negative selv skal gå ind i bestyrelser eller “hold æ snut”.
Henrik Rønnow ser anderledes på det. Han mener, at vi skal finde heksene og troldene i os selv!
HP har i hvert fald ret i, at negative historier ikke har været til gavn for Haderslev Kommune. Se bare hvordan det er gået VUC Syd.
Hvis alle de negative historier om VUC Syd ikke var blevet skrevet på fb, ville alt stadig se lige så rosenrødt ud i domicilet på havnen i Haderslev som dengang, da HP var bestyrelsesformand og Hans Jørgen Hansen direktør – og tre vicedirektører ville ikke være blevet fyret.
A sku ha holdt æ snut!
Havkatten Calle
forrige nyhed
næste nyhed