Marc Dal Hende er tilbage i SønderjyskE Foto: Pressefoto
Fodbold

Dal Hende tilbage i SønderjyskE

SønderjyskE har forstærket venstre forsvarsside med fanyndlingen Marc Dal Hende tilbage fra FC Midtjylland.

Dal Hende fik for alvor gang i karrieren, da han i sommeren 2015 skiftede til SønderjyskE.
Her skiftede han som offensivspiller i FC Vestsjælland til de lyseblå, men blev omskolet til venstre back
Siden har han oplevet succes på pladsen. Det er blevet til sølvmedaljer og europæisk fodbold i Haderslev inden han blev solgt til FC Midtjylland i januar 2017, hvor han har været med til at vinde både mesterskabet og pokaltitlen.

SønderjyskE har købt Dal Hende Danmarksmestrene, og han har skrevet under på en treårig aftale, hvilket glæder sportschef Hans Jørgen Haysen:

“Det er en tilgang, som vi er super glade og stolte over. Marc Dal Hende har længe været i vores kikkert – faktisk har vi aldrig sluppet ham af syne – og derfor er det en stor tilfredsstillelse, at han nu er tilbage”

“Det føles som om, at han kommer hjem. Det synes jeg godt, vi kan kalde det, når det var her, han fik sit store gennembrud. Han gennemgik noget af en forvandling, da han var her senest, og det var derfor, at der kom bud efter ham dengang. Nu henter vi ham til klubben for anden gang, og vi tror fuldt og fast på, at det kan blive lige så succesfuldt denne gang”.

“Han har en god alder, og vi ved alle, hvad han står for. Han er en dynamisk back, der bidrager godt i begge ender af banen, og så er han en ærgerrig og vinderskabende person, der også kommer til at bidrage med lederegenskaber i omklædningsrummet”, udtaler Hans Jørgen Haysen på SønderjyskE’s hjemmeside.

Tilgangen af Marc Dal Hende er gjort muligt på grund af en ekstraordinær støtte og hjælpende hænder fra sponsorer og personer med SønderjyskE-hjerter.

Marc Dal Hende træner for første gang med sit nye hold imorgen mandag. Han får trøje nummer 5.

FC Midtjylland skriver meget rosende ord om deres nu forhenværende back