112 nyheder

Dræbt cyklist er fra Haderslev

OPDATERET: Den dræbte cyklist fra ulykken på Marstrupvej ved Vojens er en 44 årig mand fra Haderslev. De pårørende er underrettet. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den anden part i ulykken er en 21 årig mand, ligeledes fra Haderslev.


Her tidligt til morgen er en cyklist afgået ved døden efter en ulykke på Marstrupvej nær Vojens.

Der arbejdes stadig på ulykkesstedet, hvor færdslen – i skrivende stund – er spærret i begge retninger. Politiet beder trafikanter vise hensyn.