For en lille uge siden meddelte SønderjyskEs reservemålmand Kasper Krog at han ville søge nye udfordringer.
SønderjyskE har nu fundet afløseren til Krog, det bliver Esbjerg Energys målmand Nicolaj Henriksen.
– Nicolaj Henriksen er en ung og sulten spiller, der gerne vil fremad, og jeg er glad for, at han kan se sig selv i vores setup. Det er ingen hemmelighed, at Galbraith vil være vores førstemålmand, og det er Nicolaj også klar over, men der er naturligvis konkurrence om pladserne – også på målmandspositionen – og han skal nok få sine kampe i løbet af sæsonen. Vi tror, at han vil udvikle sig godt i vores miljø, udtaler sportschef Kim Lykkeskov til klubbens webside.
Kasper Krog skal tilgengæld afløse Nicolaj Henriksen i Esbjerg.
FAKTA
Nicolaj Henriksen
Position: Målmand
Land: Danmark
Trøjenummer: 95
Højde: 194 cm
Vægt: 92 kg
Tidligere klubber: Esbjerg Energy