Flere skytteforeninger i det sønderjyske er i samarbejde med DGI, i gang med at indføre bueskydning som ny aktivitet.
“Selv om bueskydning er en nichesport, ser vi et stort potentiale for skytteforeningerne, ” fortæller skyttekonsulent Ida Søby Fogh fra DGI Sønderjylland Skydning.
DGI Sønderjylland Skydning inviterede for nylig flere klassiske skytteforeninger til bueworkshop, hvor klubberne fik demonstreret udstyr og muligheder med bueskydning.
Bueskydning er en familievenlig idræt, der kræver disciplin, koncentration og fysisk kontrol. Her kombineres fysisk aktivitet og koncentration i spændende og udfordrende rammer.
DGI Sønderjylland arbejder lige nu på at arrangere trænerkurser, så foreningerne kan blive klar til at tage i mod de nye medlemmer.
“Så der er er godt nyt til alle sønderjyder, der drømmer om at komme i gang med bueskydning,” fortæller Ida Søby Fogh.
I Haderslev er der blandt andet mulighed for at skyde med bue og pil hos pamhule 3D, en forening hvor skydningen foregår i en skov. Desuden er sporten også mulig hos Haderslev bueskyttelaug.