Foreninger

Bønderne er atter klar til kongekamp i Høtte

I Vojens Skakklub har igennem mange år været et synonym med Vojens Høtte, som sædvanen tro afholdes i uge 34.

Høttelørdag den 25. august stiller klubben skakbræt og brikker op til fortovsskak foran Rådhuscentret 25 (Stine & Holmberg). Her vil der være muligt at møde flere af klubbens medlemmer, samt selv prøve spillet.

Start på ny sæson
Når Høtten er overstået, indleder Vojens Skakklub samtidig 2018-19 sæsonen. Klubben har lokaler i HUSET, Danmarksgade 8, hvor der er klubaften hver mandag den 27. august. For børn og unge begynder det klokken 18.00 og for voksne er det fra klokken 19.15.
Det er muligt helt uforpligtende for nybegyndere som mere rutinerede at kigge forbi mandage, der vil uanset niveau være jævnbyrdige modstandere at spille med, ligesom det er muligt at få undervisning og fif af erfarne spillere.
“Vi vil gerne være flere medlemmer i klubben, men vi aftaler en prøveperiode, indtil nye medlemmer er sikre på, at skak er den rigtige hobby”, fortæller formand Kaj Posselt.[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]

Baggrund:

Skak er først og fremmest et sjovt brætspil. Men samtidig er det med til at styrke den intellektuelle og sociale udvikling. Det fremmer evnen til at koncentrere sig, til at kombinere, og det udfordrer evnen til at tænke langt (strategisk). Derfor spilles der også skak på mange skoler.

Som regel foregår skakspillet lidt langsommere end mange andre – ikke mindst børns – aktiviteter, så man har for en gangs skyld tid til at tænke sig om, inden man handler.

Skak er også en konkurrencesport. Det er dygtighed – ikke held eller uheld – der afgør, om man vinder eller taber – og lige som på andre områder er det øvelse, der gør mester.

[/otw_shortcode_info_box]