Foreninger

Årets gymnastik-fest finder sted i Haderslev

14 gymnastikhold fra Haderslev/Rødding-egnen er udtaget til DGI Sønderjylland Gymnastik Galla i Haderslev den 6. maj.
DGI Sønderjyllands fire egne har i foråret arrangeret opvisninger i Sønderborg, Løgumkloster, Aabenraa, Haderslev og Rødding.
Og nu er tiden kommet til den store finale: Gallashowet, der kan opleves søndag den 6. maj kl. 10.00-16.00 i Haderslev Idrætscenter.
14 hold fra Haderslev Rødding-egnen er inviteret til at optræde for publikum.
Gallashowet byder på særligt inviterede hold, og der er garanti for en gymnastikoplevelse i topklasse.
Konceptet for Galla er nyt i år, så de fire egne i DGI Sønderjylland Gymnastik er med til at udvælge enkelte serier fra både egns- og lokalforeningshold og sammensætter til et fantastisk program med noget af det flotteste gymnastik fra denne sæson.
Det krydres med opvisninger fra de sønderjydske efterskoler samt forskellige gæstehold.
Du kan også opleve udvalgte hold fra vores fire egne: Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev/Rødding.
[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]Fra Haderslev/Rødding egnen deltager:
Bevtoft Mix, Bevtoft IF
Øsby Ladies,Øsby IF,
Fjelstrup Mix, Fjelstrup IF
Jumping Friday + Tarzan og Tøserne, Vilstrup IF
Unge Piger, Gram Gymnastik og Idrætsforening
Mandags M/K Mix Roods, Rødding Gymnastikforening
Mini Mix, Haderslev/Rødding egnen
Kvikke Kvinder, Christiansfeld IF
JYN, DGI Sønderjylland
Seje Frøkner og Fruer, Gram Gymnastik- og idrætsforening
VUP, Vilstrup IF
HAPS, Haderslev Gymnastikforening
Rytmepiger, Starup
Retromix, Vilstrup IF[/otw_shortcode_info_box]

Billetter kan købes i døren og koster 85 kroner for voksne og 30 kroner for børn. Der kan betales kontant og med Mobilepay.