SønderjyskE får overrakt pokalen på podiet Foto: Martin Davidsen
Fodbold

SønderjyskE vinder pokalfinalen

For første gang i klubbens historie kan SønderjyskE herre fodboldspilelre sætte en pokal ind i pokalskabet.
Det blev en kendsgerning da holdet, her til aften vandt Sydbank pokalfinalen 2020 med en sikker 2-0 sejr over AaB.
Kampen blev spillet for et begrænset antal tilskuere på Blue Water Arena i Esbjerg.
Kampen startede med at begge hold spillede friskt til og søgte det første mål, men stille og roligt fik SønderjyskE det spillemæssige overtag dog uden at blive farlige.
Kampen blev midtvejs i første halvleg afbrudt i et kvarter, da flere fans fra AaB brød mod reglerne i forhold til Covid-19 afviklingen af kampe.
Det endte med at fansene blev smidt ud af stadion og resten af kampen forløb roligt.
Efter spillet blev genoptaget sparkede Anders K Jacobsen bolden i nettet fra kanten af feltet. Kort forinden blev AaB profilen Lucas Andersen skadet og måtte forlade banen, hvilket betød at AaB manglede ham da kampen skulle afgøres.
I anden halvleg satte SønderjyskE sig atter på spillet og kunne fortjent bringe sig i front.
Det skete da Alexander Bah i det 56. minut, blev spillet efter et frispark, han lagde bolden ind i fødderne på Anders K Jacobsen, som let kunne fordoble sin scoringer på.
Derefter fortsatte SønderjyskE med at presse på og selvom Julius Eskesen, filmede sig til sit andet gule kort og dermed rødt, med ca 25 minutter tilbage, blev AaB ikke farlige.
Dermed kunne de sønderjyske arme ryge i vejret da dommeren fløjtede kampen af.
Efterfølgene blev Anders K Jacobsen kåret som pokalfighter, inden anfører Johan Absalonsen kunne løfte klubbens første pokal.

Pokalfinale:

AaB-SønderjyskE 0-2 (0-1)

0-1 Anders K Jacobsen (45+5. min)
0-2 Anders K Jacobsen (56. min)

Udvisning:
Julius Eskesen, SE (65. min)