Nyheder

Gadefest: Jomfrustiens nye gade indvies

Det første synlige tegn på, at området omkring Jomfrustien i Haderslev er i udvikling, står færdigt. Den smalle del fra Nørregade til Teaterstien har fået renoveret kloak og fået ny belægning; et helt nyt udtryk. Det fejres med en officiel indvielse fredag den 22. november fra 15.00-17.00.

Gaden er fået renoveret både kloak og vandledning og er blevet afsluttet med et helt nyt udtryk med nye klinker på fortov og vejbane, en åben vandrende, beplantning og mere stillekørende trafik.
Derfor inviterer Haderslev Kommune, Provas og Haderslev Butikker til gadefest.
Borgmester H. P. Geil klipper den røde snor, butikkerne er med til at fejre åbningen og vil sælge deres varer i gaden under indvielsen og der planlægges forskelligt underholdning. Derfor vil gaden være spærret for trafik fra klokken 12-18 på dagen.
Der er gratis kaffe, the og kakao til alle fremmødte. Alle er velkomne og det kræver ikke tilmelding.
Om Jomfrustien
Jomfrustien i Haderslev er omdrejningspunkt for et klima- og byudviklingsprojekt i Haderslev by, hvor bæredygtige løsninger skal være med til at løse fremtidens klimaudfordringer med større regnskyl, samtidig med at bydelen skal forbinde Haderslevs unikke historiske bymidte og den moderne Haderslev Havn til gavn for borgere, erhvervsliv og turister.