Det var ikke som det plejede at være og panikken sneg sig langsomt, men sikkert ind på mig. Forsøgte at holde den på afstand, men forgæves. Tankerne tog over og fik frit spil. Hurtigere og hurtigere kom de væltende over hinanden og overbeviste mig om, at det ikke kunne lade sig gøre.
Det var jo fredag, jeg plejede at få ordnet det, og nu var det blevet rykket til onsdag. To dage før normalen. Altså var det umuligt – jeg ville ikke kunne nå det.
Jeg vidste dog godt, at jeg skulle nå det. Der var ikke andet at gøre, ellers ville det ugentlige nyhedsbrev være ufuldstændigt og ikke som det plejede at være.
Onsdag var godt i gang og panikken på sit højeste, da idéen slog ned i mig som et lyn.
Jeg kunne jo bare slå plejer ihjel og få ordnet det jeg plejer at gøre om fredagen – to dage før – om onsdagen. Som sagt så gjort. Plejer er død, jeg lever endnu – og ugens tanker er nu skrevet på en onsdag. Så alt er, som det plejer at være i nyhedsbrevet.
God weekend – man dør ikke af at slå plejer ihjel
Sanne (Brodersen, Gram Slot)