SønderjyskE gæstede søndag Brøndby i Superligaen og vandt kampen med 4-2, endda efter at være nede med 2-1 da der var spillet 21 minutter.
Kampen startede i et højt tempo, hvor begge hold havde mulighederne for det første mål. Det blev gæsterne som først kunne juble, da Simon Poulsen i en kontra fandt Marcel Rømer, som kunne sparke holdet foran efter blot 12 minutters spil.
Dog holdt føringen ikke lang tid, da Kamil Wilczek bare minuttet efter fik en tilfældig chance og udlignede for hjemmeholdet. Blot syv minutter senere bragte Hany Mukthar Brøndby foran da han sparkede bolden i nettet, uden for rækkevidde for Sebastian Mielitz.
Kort før dommeren kunne fløjte til pause fandt Marcel Rømer Mart Lieder med en bold i dybden. Lieder fandt Johan Absalonsen med en spilning mellem benene på Paulus Arajuuri, som Absalonsen med en kølig inderside kunne udligne til 2-2.
Efter pausen kom SønderjyskE efter fem minutter foran igen, da Simon Poulsen sendte Mart Lieder i dybden alene med to Brøndby spillere. Lieder var hurtigst og satte både Benedikt Röcker og Paulus Arajuuri inden han iskoldt sparkede bolden ind til 3-2.
Udeholdet fortsatte sit pres på Brøndby, som ikke havde det store modtræk og helt naturligt udbyggede SønderjyskE føringen. Marcel Rømer nåede akkurat bolden på baglinjen og afleverede skråt tilbage i feltet hvor Stefan Gartenmann kom til og sparkede bolden hårdt og præcist i mål til det der skulle vise sig at være slutresultatet 4-2 efter lidt over en times spil.
Derefterforsøgte Brøndby IF at komme frem til reduceringen, men det lyseblå forsvar stod godt imod og afviste hjemmeholdet.
Kampen i tal:
Brøndby IF-SønderjyskE 2-4 (2-2)
0-1 Marcel Rømder (12 min)
1-1 Kamil Wilczek (14 min)
2-1 Hany Mukhtar (21 min)
2-2 Johan Absalonsen (41 min)
2-3 Mart Lieder (52 min)
2-4 Stefan Gartenmann (64 min)
Tilskuere: 16501