Foreninger

Walkieklub er vigtig hjælp under Vojens Høtte

De færreste gæster i forbindelse med Vojens Høtte tænker på det antal timer der bliver brugt, for at holde pladsen ren og i god form, så festen bliver afviklet på bedste vis.
Bag dette står Vojens Walkieklub med formand Oskar Bennetzen i spidsen, som siden 1975 har hjulpet med at opstille pladsen før festen begynder og undervejs sørger de for at der er vand i hanerne, toiletterne er rengjorte, at bespise de frivillige og meget andet.
Klubben sørger også for at opbevare og vedligeholde de vogne og andet grej som benyttes under Høtten.