”Hvordan har du det?”
Spørgsmålet tårnede sig op over mig, og jeg var ikke helt klar over, hvordan jeg skulle svare. Det var trods alt mange år siden jeg havde siddet overfor min veninde fra gymnasiet. Meget vand var løbet i åen siden.
Skulle jeg vælge den vante version – ”det går da fint” eller skulle jeg vove pelsen, gå i dybden og give lidt af mig selv?
Jeg valgte det sidste. Heldigvis. For på få sekunder var vi færdige med høflighedsfraser, og kunne tage tråden op, hvor vi slap den for mange år siden.
En livgivende samtale tog sin form, og jeg blev klogere på hendes liv, men også på mit eget, for der midt i samtalen fandt jeg igen ud af, hvor meget det betyder at være i en samtale, hvor der ikke er forbehold. Sidde sammen, blive rørt, blive berørt, være tilstede.
Underligt, at jeg så ofte kan glemme, at det er godt for mig at lade andre komme tæt på. Men jeg glemmer det helt sikkert igen, når hverdagen banker på og der skal laves mad, hænges tøj op og sendes beskeder på telefonen.
Så er det godt at have venner, der ikke er så glemsomme som mig.
God weekend – Venner er værdifulde
Sanne (Brodersen, Gram Slot red.)
forrige nyhed