Frygt for økonomisk straf har siden 2011 fået kommunerne til at bruge 23,2 mia. kr. mindre, end de har lov til. Alene i de syd- og sønderjyske kommuner har underforbruget siden 2011 været på over 1,8 mia. kr., viser nye tal. Markant flere ældre og børn kræver flere penge til velfærd i de kommende år, påpeger professor og hovedorganisationen FTF. Alligevel vil regeringen holde det offentlige forbrug nede og lette skat og afgifter.
Der er god grund til protester og kritik fra borgere, der oplever ringere velfærd og service, viser nye beregninger.
Skrappe sanktioner, der straffer kommuner, der bruger mere end budgetteret, har de seneste syv år fået kommunerne til at bruge færre penge på bl.a. velfærd og service til borgerne: Siden 2011, hvor sanktionssystemet blev indført, har kommunerne samlet set brugt hele 23,2 mia. kr. mindre, end de havde afsat i budgetterne.
Alene i de syd- og sønderjyske kommuner, Billund, Esbjerg, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa, har underforbruget fra 2011 til 2017 været på over 1,8 mia. kr. (1.871 mio. kr.).
Det viser beregninger af kommunernes regnskabstal for 2017, som Danmarks Statistik har offentliggjort, foretaget af hovedorganisationen FTF.
Et stort problem
”Kommunernes mangeårige underforbrug er et stort problem, fordi det underminerer velfærden til borgerne. Kommunerne sparer ikke af lyst, men af frygt for benhård økonomisk straf. Politikerne bør afskaffe regnskabssanktionen, der holder kommunerne i et økonomisk jerngreb, når budgetloven skal revideres til efteråret. Samtidig bør de sikre et offentligt forbrug på mindst 1,1 procent årligt”, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.
Professor: Markant flere borgere kræver 1,1 % offentlig vækst
Siden år 2000 er befolkningen vokset med næsten en halv million mennesker. Og det fortsætter i de kommende år: I 2025 vil der fx være cirka 200.000 flere ældre og små børn end i dag.
Alene i 9 syd- og sønderjyske kommuner vil der i 2025 være over 23.000 flere ældre og børn end i dag.
Alligevel planlægger regeringen med en vækst i det offentlige forbrug på kun omkring de 0,3 procent årligt frem til 2025. Men der er brug for en årlig vækst på mindst 1,1 procent, hvis velfærd og service skal følge med den demografiske udvikling og den generelle velstandsudvikling. Det fastslår topøkonomer, vismænd og eksperter.
Vi er snart seks millioner danskere
Professor på Aarhus Universitet Jørgen Goul Andersen fastslår, at der som minimum er brug for en vækst i den offentlige økonomi på 1,1 procent blot for at følge med det nuværende serviceniveau.
”Om syv år er vi seks millioner danskere. Det er i runde tal 200.000 flere end i dag, især ældre over 75 år. Derfor regner man normalt med, at det kræver en årlig stigning på 1,1 procent at fastholde uændret service. Ellers kræver det reelle nedskæringer eller effektivitetsforbedringer, men der er grænser for, hvor meget man yderligere kan forbedre effektiviteten på de her områder. Samtidig er der forlods reserveret en del penge til sundhedsvæsenet og forsvaret, og det betyder igen, at kommunerne bliver trængt,” siger Jørgen Goul Andersen.
Hvis der skal være råd til, at den offentlige sektor følger med det øvrige samfund, så borgerne ikke oplever udviklingen i den offentlige sektor som besparelser og kvalitetstab, så er det altså nødvendigt med en årlig vækst på mindst 1,1 procent, påpeger FTF-formand Bente Sorgenfrey.
”Borgerne fortjener, at der er råd til en opdateret velfærd, hvor vi har råd til den nye medicin og teknologi og nok varme hænder til at passe på borgerne”, siger hun.