Topnyhed

Vojens-kvinder i den nationale føretrøje

Når Ladies Circle klubber, over hele Danmark, de næste år skal støtte et fælles nationalt projekt, er det med klubben fra Vojens som omdrejningspunkt. På opfordring herfra skal støtten de næste år gå til projektet ‘Mentorbarn’

Ladies Circle klubben i Vojens – også kaldet LC76 – er én af landets driftigste. Ud over sine egne aktiviteter, tager kvinder fra klubben også del i det nationale arbejde. Således kan lokalformand  Tina Rosenkilde-Hansen snart takke af efter to år som Distrikstsformand og Gry Haugen har de seneste to år haft titlen ‘International Past President’. En titel hun, til august, ved den internationale kongres bytter ud med et hverv som Distriktsformand. Så de sønderjyske kvinder er vant til at sætte dagsordenen. Og sådan var det i høj grad også da Ladies Circle i weekenden havde landskongres i Frederikshavn.

[media-credit name=”Kvinderne fra LC76 havde idéen og fik opbakning til den på landskongressen. Privatfoto” align=”alignnone” width=”300″][/media-credit]

Fik en hovedrolle
Efter at have fejret en dundrende succes med det seneste store NSP – National Service Project, hvor LC støttede ‘MinNødhjælp’, som kæmper for at redde ‘heksebørn’ i Afrika. Et projekt som LC kvinderne kunne støtte med over 800.000 kroner, var tiden kommet til at vælge nyt NSP.

Flere gode projekter var forinden bragt i forslag af lokale klubber, og blev præsenteret på scenen efter alle kunstens regler. Ét af disse forslag kom netop fra klubben i Vojens:.
“Vi var nok lidt indstillet på, at vores indstilling ikke ville vinde,” fortæller Sara Volquartz, som bærer lokalformandstitlen i LC76 det næste år:

“Vi har noget tidspresset under processen og havde ikke nær så professionelt et præsentations setup som nogle af de andre. Til gengæld havde vi et fantastisk projekt, og et projekt som ikke allerede har nydt godt af store donationer,” fortæller hun.

[media-credit name=”Stifter af Mentorbarn.dk, Ditte Reedtz, takker fra talerstolen.” align=”alignnone” width=”300″][/media-credit]

 

Mentorbarn dk

“I Danmark findes der omkring 5.000 børnehjemsbørn. Børn som ikke har en familie – hverken en far og mor, bedsteforældre eller andre nære familiemedlemmer. Projektet Mentorbarn arbejder for at finde familier, som vil give disse børn oplevelsen af at høre til. Være ‘reservefamilie’ for dem. Man leder ikke efter familier, hvor børnene skal bo, men familier som har det lille overskud som skal til for at hve et ekstra barn engang imellem. På den måde kan barnet også lære at agere i familierelationer,” fortæller Sara Volquartz, som ikke blot håber på at der bliver samlet mange penge ind til det gode formål, men også at der kommer en masse fokus på det behov, som så mange børn har, og som man så let kan være med til at dække.

[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]”Alle børn har brug for en voksen … også børn på børnehjem.”
(Ditte Reedtz, CEO & stifter af MENTORBARN)[/otw_shortcode_info_box]

 

Med på scenen

Mentorbarn.dk er stiftet af Ditte Reedtz, som Vojens-klubben havde inviteret med til mødet i Frederikshavn. Og både glæden og overraskelsen har helt i top da det blev annonceret at det var dette projekt, som alle LC klubberne vil arbejde for at støtte.

Vojens klubben er nu gået i gang med at lægge planerne for, hvordan ting skal gribes an. Der skal fremstille forskelige produkter, som kan sælges til fordel af Mentorbarn.dk. Ligeledes skal der planlægges aktiviteter med mere. Og omdrejningspunktet – det ligger i Vojens.