Portene på Louisevej og Gammelting åbnes kl. 19.00. Der er etableret et særligt område for kørestolsbruger og gangbesværede på kasernepladsen.
Med et forventet besøgstal på 8.000 til 10.000 kan det blive svært at finde en parkeringsplads, hvis alle vælger at tage bilen. Derfor en opfordring til at komme i god tid og så vidt muligt at lade bilen stå og gå til lysfest.
Har man brug for en parkeringsplads, er der 2.200 i en gåafstand på ca. 1 km væk fra kasernen. Det betyder at man skal forberede sig på at køre hjemmefra i god tid, og at man kommer til at gå et stykke.
På selve kasernepladsen er der igen i år reserveret et område for kørestolsbrugere og siddepladser til gangbesværede. Der vil være soldater på pladsen til at anvise området, der er placeret på forreste række.
Rigtigt mange vælger at benytte porten ved Gammelting, mens porten ved Louisevej traditionelt ikke er så benyttet. Så ønsker man at komme mere gnidningsfrit ind på kasernepladsen bør man overvej indgangen på Louisevej.
Portene til Haderslev Kaserne åbnes kl. 19.00. Selve lysfesten på kasernen begynder kl. 21.55.
[media-credit name=”Parkeringsmulgheder omkring kasernen.” align=”alignnone” width=”300″][/media-credit]